Jagtjournal for bukkejagt på Holmgaard 2013

Buk i Holmegaard den 18/5-2013 i øst-stykket

Jeg var af sted den 16. om morgenen og oplevede fra den lave stige på ”tangen”, at have en buk inde på 2-3 meter (så tæt på var han, at jeg måtte bukke mig for at kigge under anlægsbøjlen på hoch sitzen for at kunne se ham) – desværre kom han for 20 minutter før skydetid, altså jeg måtte lade ham gå...

Opildnet af morgenens oplevelse mente jeg det måtte være rigtigt at sætte mig i den samme stige om aftenen. Her oplevede jeg at have 5 stykker dåvildt der krydsede forbi på 60-70 meter, en då-spidshjort der kom lige imod mig nede fra ”Danmarkshuset” og endte med at stå og esse i de lave bøgebuske 15 meter fra stigen, inden den gik nord på. Kort før lukketid kom der 2 råer ud på samme tid, men dog på forskellige steder... jeg tænkte, at en af dem måtte have en buk med sig, men desværre...

Den 17. måtte jeg ikke drive jagt på stykket.

Den 18. sad jeg igen i den lave stige fra klokken 04.40 – Jeg syntes, at jeg var i god tid hjemme fra, men oplevede at være ved at køre en rå ned på vejen derud, samt at se 4-5 dyr på markerne... Velankommet gik det hurtigt op mod stigen – op i den og ellers gøre sig klar. 05.20 kom der en stor buk frem lige på den anden side af skel. 5-7 cm over ørene og med hvide sprosser... Han kom løbende mod mig men krydsede aldrig skel.  Ærgeligt, men væk var han – lige til han 10 minutter senere kom tilbage af det spor han tidligere havde løbet med fuld fart på. Han drejede om skel på 130 meters afstand og kom nu luntende ned på rigtig side. Aldrig  han stoppede, i løbe af de 50 meter, som jeg havde ham for – selvom jeg piftede, råbte og vinkede. Efter 50 meter drejede han ind i skoven .

Klokken blev 06.04 og her oplevede jeg, at der kom en spids kronhjort luntende sammen med en hind hen over stykket. De passerede mig på 60 meters afstand ca. – et prægtigt syn

06.23 kom bukken, som jeg skød, ud i spidsen nede ved ”Danmarkshuset”. Den standsede kort i skellet og luntede herefter direkte op imod mig. Jeg fulgte den hele vejen i min riffelkikkert. Han standsede kort op på 80 meter og kiggede sig omkring. Drejede siden til, og herefter stod han ikke længere på sine ben... Han døde i skuddet for en lidt høj bladkugle.

På vej hjem med bukken i bilen, kom der en buk løbende over markerne nede fra ”højen” med retning op mod den lille stige...det var buk nummer 4 jeg havde set på 3 jagtgange...Så der er altså stadig bukke derudeJ

Som førstegangsbruger af jagtforeningens tilbud om bukkejagt må jeg sige, at jeg var overrasket over at se så meget vildt på terrænet de 3 gange jeg var på jagt derude.

 Henrik Nielsen


Buk skudt af Bjarne Jensen i Midt-stykket den 06/07-2013.

Bukken blev skudt fra den nye dreje-stige inde i skoven lørdag morgen den 06/07-2013.

Ydeligere blev der  samme morgen set en smal rå og en spidsbuk fra denne stige. Spidsbukken og smal råen kom frem og efterfølgende kom seks-enderen og ville jagte den lille buk væk.


Tredje buk skudt på Holmgaard.

Bukken blev skudt af Christian Nørgaard i midt-stykket fra den nye stige i hækken lørdag aften i den sidst jagt-weekend kl. 21.00.

Der blæste kraftig fra vest, så det var godt man kunne side i læ af hækken. Ved 20.00 dukkede der er rå frem ude i rapsen i en plet mellem 40-50 meter væk, hun forsvandt stille og roligt efter 20-30 minutter. Vinden tog til og jeg overvejede at tage hjem da der ikke så ud til at skulle se mere. Men på vejen ned af stigen opdager jeg et dyr i den samme plet som råen tidligere havde stået i. Efter nærmere konstatering kunne jeg se at det var en flot ullige 6-ender, bukken forendte sekundet efter med en godt placeret høj bladkugle.

Hilsen Christian Nørgaard


Fjerde buk som blev skudt på Holmgaard 2013

Efter en stille weekend med rå og lam som eneste selsskab i Vest-stykket, var jeg søndag aften kl. 2158 på vej tilbage til bilen, som holdt ved Holmgaard.

Da solen gik ned kl. 2204 var der ingen tid at spilde, så det gik over stok og sten gennem sprøjtesporet og ind på en afstand af ca. 80 meter.

Her blev jeg opdaget og bukken sprang sammen med en rå jeg ikke havde set.

Heldigvis løb bukken kun ca. 20 meter hvorefter den stillede sig med siden til. En god bladkugle fra min .30-06 sørgede for resten. Bukken døde i knaldet kl. 2203.

Bukken er en fin gaffelbuk med pæne rosenkranse og solide stænger.

Da jeg skulle til at brække den, fik jeg selskab af Torsten Chemnitz og Johannes Hovaldt som også var i området.

Det er første gang jeg har været på bukkejagt med jagtforeningen, men det har absolut været en succes.

 Nis Jørgensen

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/